Æresport hjerter
Det er så yndigt at følges ad - og når to personer har fundet kærligheden, så bør de fejres uanset om de er nygifte eller fejre deres guldbryllup sammen.
Her på siden, kan du bestille et flot og special fremstillet æresport hjerte, som udover kan sætte prikken over i'et på æresporten, kan bruges som et flot minde fra dagen.


Æresporte
Der har været tradition for æresporte i flere hundrede år i Danmark og det er ikke en tradition der ser ud til at uddø, så dem der bliver gift i år, kan se frem til en smuk æresport til både deres kobberbryllup, sølvbryllup og guldbryllup.
Men hvem skal stå for at lave æresporten - og hvordan laver man den?
Vi har samlet 8 gode råd til dig, der skal lave en æresport:
1: Hvem laver æresporten?
Der er forskellige traditioner for hvem der laver æresporten og hvor mange der skal laves. Nogle sætter kun en æresport op hvor festen skal holdes, mens andre også sætter op ved parrets hjem. Ofte er det "gaden"/vennerne der sætter op ved parrets hjem, mens familien står for den ved festen.
2: Hvornår sættes æresporten op?
Æresporten sættes op ved feststedet aftenen før festen. Dog er det vigtigt lige at aftale med feststedet, da der kan være regler for hvor æresporten må stå og hvornår den må sættes op. Nogle gange har feststedet også en ramme der skal bruges.
Æresporten ved hjemmet, sættes op efter at brudeparret er taget afsted, så de kan få en overraskelse, når de vender hjem igen.
3: Hvordan bygges skelettet til æresporten?
Der er flere muligheder for at lave skelettet til æresporten, det kan både være i træ, et tov eller måske et jernskellet formet som et hjerte.
Det er flot med et tov, der kan ligge hen af jorden, men det er lettest at arbejde med et fast skellet. Hvis du bruger et tov, skal du sørge for at binde æresporten så tyk som muligt.
Det er optimalt at være tre om at lave æresporten, hvor den ene holder grenene, den anden vikler blomstertråd omkring og den tredje rækker grenene til de to andre.
4: Hvor stor skal æresporten være?
Det er en god ide at måle døren, så du er sikker på at æresporten kommer til at passe. Vælger du at lave en æresport skelet af tov, vil det være flot at lave den ekstra lang, så den kan ligge hen af jorden.
Ved bryllup, sølvbryllup(25år) og guldbryllup(50år) laves der en hel æresport, mens der er tradition for at lave en halv æresport ved kobberbryllup (12½ år). Den halve æresport kan enten laves så den kun dækker den ene side af døren eller så brudeparret skal kravle under æresporten, når de skal ud.
5: Hjertet til æresporten
Midt på æresporten sættes et hjerte med brudeparrets navne og datoen for bryllupsdagen.
Nogle vælger at lave hjertet selv i pap, men har du ikke mod på det, vil vi meget gerne hjælpe dig. Vi laver hjertet i et dobbelt lag birkefiner, så det kan være et smukt minde fra en dejlig dag efterfølgende.
6: Bunden af æresporten
Bunddekorationen på æresporten laves som regel af gran eller bøgegrene. Dog skal du være opmærksom på at bøgegrenene hurtigere tørre ud og kan visne inden festen går i gang. Så vælger du den løsning, er det en god ide at vente med at lave æresporten til om morgen inden festen.
Bruger du et træskelet, kan du lette processen ved at bruge en clips-pistol til at sætte grenene fast med.
7: Blomsterne til æresporten
Udover de grønne grene, pyntes æresporten ofte med blomster. Du kan vælge at gå i haven og finde årstidens blomster, eller købe nogle ved blomsterhandleren. Det kan dog være en dyr affære, så måske du kan aftale med blomsterhandleren, at du kan få nogle afklippet blomster fra dagen før.
For at få blomsterne til at holde bedre, kan du lave buketter, som er sat ned i små plastikposer med fugtig køkkenrulle.
8: Inspiration til æresporten
Vil du gerne se nogle eksempler på æresporte, kan du kigge forbi vores Instagram side, her har vi samlet nogle af de billeder, vi har modtaget i tidens løb.